Hvis det her var Twitter, ville dette indlæg få hashtagget #ømmekanonkugler. For det er, hvad jeg har.
Skrubben har fået en kold tyrker på amning. En beslutning vi tog i går eftermiddags. Og som blev udført med det vuns. Vi prøvede at planlægge, hvornår det ville passe med det ene og det andet. Men der er intet som går op i vores kalender alligevel i øjeblikket - And theres no time like the present - Så han blev afvænnet i går. Efter at jeg ikke havde ammet hele dagen. Kun om morgenen (og HELE natten....).
Så det betød allerede i går, ret ømme mælkejunger.
Jeg har lettet trykket lidt, for ikke ar få betændelse og fordi at det gjorde nuller-naller.
 |
| Når enden er god, er alting godt |
Skrubben har klaret det strålende. Vi rykkede rundt på sovegemakkerne.
Krabbe sov i soveværelse, i sin egen seng, sammen med mig. Manden tog sin madras med ind på drengeværelset og sov ved siden af Skrubbe.
Og bevares; det er da ikke fordi, han ikke har skreget i løbet af natten. Men det var kun de to første ture, som var helt store, de resterende gange var, ifølge Manden, stille og rolige.
Nok også derfor, at jeg kun har hørt ham 4 gange. Manden har stoppet de sidste to, inden verden eksploderede.
Også bare lidt noget rod, at Skrubben forbinder det med at falde i søvn, med at have et bryst i munden. Men nu er det slut.
Jeg er lidt sørgmodig over det. Jamen fordi så længe man ammer, har man stadig en baby. (Og nej, 3-årige er ikke babyer og skal ikke ammes. Det er fannerme kun og udelukkende moderen behov, der bliver dækket der).
Ikke at det jo ikke også netop er derfor, at jeg er sørgmodig. Fordi mit behov for at nusse med ham og putte med min kælebaby, jo også skal klare sig med mindre nu.
Og fordi at man kan se amme-tv og snuppe sig en hemmelig amme-lur. Fordi man jo AMMER (så gå lige væk...). Men det må jeg jo snige mig til på en anden måde.
Her til morgen var Skrubben død-sulten og åd en hel portion grød som blev skyllet ned med to glas mælk.
Han har aldrig spist så meget mad før. Så der er allerede udbetaling for stoppet. Nu skal maven så bare i gang.
Vi er netop blevet tilkendt Movicol Junior til hans mavse, og det skal bare hentes på apoteket. I følge MetteSundhedsplejerske er det bare et skide- (høhø) godt produkt, til sådan nogle rollinger som Skrubben.
Og derfra bliver livet en dans på roser. Og så kan det være, at der kommer noget mere af det som
Christina hentyder til
her